- Jeg vil ikke sige, det var svært at være med. Men det var heller ikke let, siger 19-årige Danny Madsen, der i ti dage var en del af Bemærks klimaudfordring, hvor han skulle leve efter ti klimabud, der er med til at nedsætte udledningen af drivhusgasser.
Du behøver ikke være den mest ekstreme aktivist for at kunne gøre noget.
Sofie Halvorsen har også været med i eksperimentet henover ti dage. Hun er blevet positivt overrasket over, hvordan hun nemt kunne ændre vaner.
- Det har ikke været en kæmpe omvæltning på samme måde, som jeg have forventet. Det handler om at være opmærksom og lave ændringer, når man kan, og så acceptere, at det ikke altid er muligt, siger hun.
De 10 klimabud
De ti klimabud rækker ind i store og små CO2-aftryk i hverdagen og er lavet sammen med en række eksperter fra Niels Bohr Instituttet, Aarhus Universitet, Rådet for Grøn omstilling, Forbrugerrådet Tænk og Care.
- Hvis alle nu gjorde sig rigtig meget umage med alle de her ti bud, så ville vi komme enormt langt, siger Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling.
Unge er villige til at ændre vaner
Generelt er der blandt unge stor forskel på, hvor villig man er til at ændre vaner i hverdagen for klimaets skyld.
Det fortæller Anders Blok, der er lektor på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet, der har set på en række undersøgelser på området.
- Der er ikke et entydigt billede for alle unge. Overordnet er det typisk mellem 30-40% af unge, der siger, at de vil tage forskellige klimavenlige ændringer til sig i deres hverdag. Men det betyder så også, at flertallet ikke umiddelbart vil det.
- Hvis alle nu gjorde sig rigtig meget umage med alle de her ti bud, så ville vi komme enormt langt.
Sammenligner man unge med andre generationer, er der dog generelt en højere tilbøjelighed blandt unge til at ændre vaner for klimaet, fortæller Anders Blok.
Før Klimaudfordringen lavede Bemærk en spørgeskemaundersøgelse blandt fynske 15-25-årige om deres holdninger til klimaet. Her svarede 74 procent, at de er villige til at ændre vaner for at bremse klimaforandringerne.
Flest fynske unge har ændret disse tre vaner
Særligt tre ting kan spille ind i, hvorfor flere i den unge generation er klar til at ændre på deres vaner for klimaet end i andre generationer, forklarer Anders Blok:
- Årsag 1: Unge opfatter sig selv som særligt udsatte for klimaforandringernes konsekvenser i fremtiden.
- Årsag 2: Der er opstået en mere kollektiv identitet omkring at være ung og klimaengageret, som folk kan spejle sig i.
- Årsag 3: Unge befinder sig i en situation, hvor man skal til at etablere nye rutiner, når man flytter hjemmefra. Det gør, at unges vaner naturligt er mere til forhandling end hos andre generationer.
- Klimaet er en del af samfundsdebatten, man ikke længere kan slippe udenom: “Hvad for noget mad køber jeg? Er det okay for mig at købe kød? Er det okay at købe en bil, eller skal jeg hellere lade være med det for aktivt at vise, at jeg går op i klimaet?”, forklarer Anders Blok om nogle af de spørgsmål, som unge i dag skal forholde sig til.
70 procents reduktion i Danmark
Danmark udleder 54,5 mio. ton CO2e om året, ifølge de seneste tal fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet.
I 2030 skal det været reduceret med 70 procent, hvis det står til politikerne.
- Danmark står udmærket på mange måder. Vi opfylder vores 2020-forpligtelser, men der er vej lang vej igen.
Et bredt politisk flertal i Folketinget lavede i december 2019 en aftale om, at Danmark skulle have en bindende klimalov med et mål om 70 procent reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030 i forhold til år 1990. Danmark har desuden sat sig et langsigtet mål om klimaneutralitet senest i 2050.
- Danmark står udmærket på mange måder. Vi opfylder vores 2020-forpligtelser, men der er vej lang vej igen, hvis vi skal i mål med vores 2030-forpligtelser og mål om klimaneutralitet i 2050, fortæller Peter Møllgaard, der er formand for det uafhængige ekspertorgan Klimarådet.
I juni 2020 kom så en klimahandlingsplan fra et bredt flertal i Folketinget. Bag aftalen står regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Alternativet.
Den politiske aftale vil ifølge finansminister Nicolai Wammen (Soc.) kunne nedbringe CO2-udledningen med 3,4 milioner ton, sagde han i juni til TV 2.
Forud for dette kom Klimarådet i marts 2020 med en rapport med en række anbefalinger til, hvordan Danmark kan nå 70 procent reduktionsmålet i 2030.
Klimarådets anbefalinger
Hvilken forskel kan jeg gøre?
Ifølge projektleder Mikael Bellers Madsen fra den grønne tænketank Concito, har vi allesammen et ansvar.
- Alt skal i spil. Både teknologier, den personlige indsats og politiske tiltag.
Spørger du Claus Ekman, der er direktør i Rådet for Grøn Omstilling, leder ansvaret i sidste ende tilbage til os som enkeltpersoner, fordi vi har muligheden for både at vælge politikerne og påvirke producenter.
- Vi ser rigtig mange steder i dag, at det faktisk er forbrugerne, der er med til at skubbe industrien i den rigtige retning gennem deres forbrug, siger Claus Ekman.
- Hvis forbrugerne for eksempel lader være med at spise kød, så skruer producenterne ned for kødproduktionen og producerer nogle andre varer i stedet. Det er forbrugerne, der i sidste ende styrer, hvad der bliver produceret.
Ifølge Mikael Bellers Madsen fra Concito har det en direkte effekt på ens personlige udledning, hvis man følger nogle af tiltagene i de ti klimabud fra Klimaudfordringen. Han påpeger, at det især er ved transportvaner, madvaner og købevaner, der er meget CO2e at spare.
Betyder mere, end du tror
Det, du gør i din hverdag, kan have en større effekt i det store billede, end du lige umiddelbart selv kan fornemme. Claus Ekman sammenligner vores personlige klimaindsats med, når vi stemmer til Folketingsvalget.
- Dén ene stemme betyder jo ikke noget i det store billede, men det er mængden, og det er alle de små bække og små forbrugere, der sammen gør den store forskel.
- Jeg spiser stadig ikke kød, og nu cykler jeg alle steder og tager ikke rigtig bussen.
Som flere af deltagerne i Klimaudfordringen opdagede, er der nogle ting i hverdagen, som føles noget nær umulige at undvære som ung i 2020, som fx streaming og onlineliv.
Claus Ekman nikker genkendende til, at det som individ kan være svært at gå hele vejen på alle punkter, fordi vi også har andre behov at tage hensyn til i vores liv.
- Hvis man lever som et almindeligt menneske i Danmark, er det ekstremt vanskeligt at leve uden aftryk på klimaet. Den situation skal man acceptere og så gøre det så godt, man kan, derfra hvor man er, siger Claus Ekman.
Man kan gøre ret meget
Man skal ifølge Claus Ekman ikke se Klimaudfordringens 'ti klimabud' som en bibel, der skal følges til punkt og prikke på alle områder.
- Men alle skal se alvorligt på det og se på, hvad de kan gøre ud fra det tidspunkt, de er i deres liv. Jeg tror, de fleste vil finde frem til, at de klart kan gøre ret meget.
Det var også det, 19-årige Danny Madsen fra Svendborg erfarede, da han henover ti dage deltog i 'Klimaudfordringen'.
- Jeg spiser stadig ikke kød, og nu cykler jeg alle steder og tager ikke rigtig bussen. Kun hvis jeg skal hjem til mine forældre, siger Danny Madsen, som stadig har A5-arket med de ti klimabud hængende på væggen derhjemme. Han fortæller, at han bruger dem som en guideline til en grønnere hverdag.
- Jeg ville ikke lade dem styre mit liv, men jeg vil gerne have dem med i mine beslutninger hver dag, siger han og forklarer, at hvis man bare vil ofre lidt tid hver dag, er de fleste klimabud mulige at overholde. Det kan Sofie Halvorsen godt genkende.
- Du behøver ikke være den mest ekstreme aktivist for at kunne gøre noget. Gør noget, hvor du kan. Du handler om vaneændringer, og mange ting kan du sagtens ændre, siger hun.
Du kan se hele 'Klimaudfordringen' på Bemærks youtubekanal her.