LA: Stop hetz mod friskoler

Liberal Alliances børne- og uddannelsesordfører Merete Riisager vender sig skarpt mod den tiltagende hetz mod friskolerne.

Ugebrevet A4 skriver i dag, at friskolerne "suger penge ud af Folkeskolen".

Merete Riisager, der er valgt på Fyn, påpeger, at mange friskoler startes på baggrund af initiativ fra en forældregruppe.

Friskolerne er dermed udtryk for et lokalt engagement, som burde bakkes op i stedet for at trynes.

Engagerer forældrene

- Påstanden om, at det skulle være en økonomisk belastning, at flere forældre vælger friskolerne er forkert og vender tingene helt på hovedet, siger Merete Riisager.

Tilskuddet til friskolerne er kun på 73 pct. af udgiften til en elev i Folkeskolen.

- Forældrene med børn i friskoler betaler altså tusindvis af kroner hvert eneste år af deres egen i forvejen hårdt beskattede løn. Samtidig engagerer forældrene sig på en anden måde i friskolen og møder eksempelvis op for at gøre hovedrent. Det er et ægte borgerengagement, siger Merete Riisager.

Oversigt

    Oversigt