Mark Tubæk til Marienlyst

Marienlyst forstærker nu sin trup i bestræbelserne på at overleve i 1. division.

Det er den offensive spiller Mark Tubæk, der skifter til Marienlyst efter et ophold hos islandske Thor gennem de seneste 18 måneder.

Mark Tubæk har tidligere spillet for både OB, FC Fyn, Otterup, Næsby og Blokhus og når forårssæsonen går i gang, er han at finde hos nedrykningstruede Marienlyst.

- Jeg er utroligt glad for at Mark Tubæk skal spille i Marienlyst i foråret. Han har trænet med i den sidste del af efteråret, hvor hans kompetencer har været tydelige for enhver. Jeg er sikker på at Mark bliver en klar gevinst for Marienlyst, udtaler sportschef Søren Godskesen.

Mark Tubæk har ligesom resten af truppen første træning d. 9. januar.

- Jeg glæder mig meget til at komme i gang om 3 uger, og jeg glæder mig meget til at arbejde sammen med spillertruppen og trænerteamet, der forhåbentlig kan være med til at udvikle mig yderligere som spiller, siger Mark Tubæk.

Oversigt

    Oversigt