I de to første kvartaler af 2001 kom 1776 indvandrere til de 10 fynske kommuner. I samme periode sidste år kom der 1923, og det svarer til en nedgang på 7,6 procent.
Udviklingen på Fyn er modsat den generelle udvikling i hele landet, hvor der i alt kom 28473 indvandrere til i de to første kvartaler i år svarende til en stigning på 3,3 procent.
Ud af de 1776 nye fynboer i år kommer de 744 fra ikke-vestlige lande. Over halvdelen af indvandrerne bosætter sig i Odense.