Torsdag blev den tidligere Brøndby-målmand Michael Tørnes indlemmet i OB efter at have bestået et lægetjek.
Den 29-årige målmand har underskrevet en aftale, der gælder frem til sommeren 2016.
Michael Tørnes har tilsyneladende gjort et overbevisende indtryk på OB-ledelsen, da han fik chancen i målet for OB's reservehold i mandagens kamp mod Esbjerg.
Michael Tørnes forlod Brøndby i 2014 og spillede en sæson for finske HJK Helsinki. Derefter tog han til norske Sandefjord, som han altså nu forlader til fordel for en tilbagevenden til Superligaen.
Hos OB-fansene er følelserne blandede i forhold til udskiftningen af målmand. I OB's debatforum er kommentarerne følgende:
- PINLIGT, OB!! Hvorfor smide kulturmanden og udmærkede Toppel på porten til gengæld for en latterligt ringe Brøndbymand? Når man alligevel ikke har råd eller kan få fat i en ordentligt målmand, kan man da lige så godt beholde den rigtige klubmand.
- Tørnæs. Tja. Ok med mig at han har været i Brøndby, men er han god nok til os - jeg mener, meget bedre end Toppel.
OB's sportsdirektør oplyser desuden til TV 2/Fyn at de leder efter endnu en målmand.