Jacob Schoop kom til OB i 2011. Han har været fast mand i kamptruppen, men mængden af spilletid har været skiftende. I den seneste periode har spilletiden været mindre end tidligere.
Jacob Schoops kontrakt med OB udløber til sommer, men nu får den 26-årige fynbo mulighed for at spille resten af foråret på Island.
Schoop slutter sig snarest muligt til KR Reykjaviks trup, der er på træningslejr i Spanien.
Jacob Schoop er noteret for 64 kampe og 3 scoringer i OB-trøjen.