Jimi er den bedste
Det er det amerikanske musiksite "Guitar On The Edge" der netop har kåret den odenseanske Steffen Schakinger til at være blandt de allerbedste guitarister i verden. Det skriver B.T.
- Jeg er superglad for anerkendelsen. Det er helt vildt rart, siger han til B.T. og fortsætter:
- Det er jo egentlig noget pjat at rangere musikere på den måde, for i sidste ende drejer det sig alene om, hvad man bedst kan lide. Uanset hvor teknisk dygtig en musiker man er, siger han.
Numre fra Steffen Schakingers soloplade Electrikguitartistry er blevet spillet flere millioner gange på You Tube. Og ifølge kommentarerne fra You Tube så er det ren sex for ørerne, når Steffen Schakinger vrider sin guitar. Det 36-årige guitartalent har en fortid i Odensebandet Merzy.
Jimi Hendrix er kåret som verdens bedste. Du kan se hele listen her.