Sommervejr i weekenden

Efter en tid med regn og kølige temperaturer er der nu udsigt til bedre vejr med helt sommerlige varmegrader i weekenden.

Fredag bliver det tørt med lidt eller nogen sol, men i perioder mest skyet. Efter en kølig morgen når temperaturen op mellem 12 og 16 grader og svag til jævn vind, mest omkring sydøst.

Lørdag bliver noget skyet, og nogle steder kommer der lidt regn eller byger, men der er også chance for lidt eller nogen sol.

Temperaturen når op mellem 13 og 18 grader med svag til jævn vind fra sydøst og syd.

Om natten mest tørt og stedvis klart vejr. Temperaturen kommer ned mellem 6 og 10 grader. Svag til jævn vind mest mellem nordøst og sydøst.

Søndag bliver tør med nogen sol, men i de nordvestligste egne mere skyet og måske regn eller byger.

Temperaturen når op mellem 17 og 22 grader, men ved kyster med pålandsvind kun mellem 12 og 15 grader.

Vinden bliver let til frisk fra øst og sydøst. Om natten tørt og til dels klart, og temperaturen kommer ned mellem 10 og 15 grader og jævn til frisk vind mellem sydøst og nordøst.

Oversigt

    Oversigt