Svendborg tilbyder uddannelse i uniform

Svendborg Kommune tilbyder fra efteråret en ny uddannelse for unge, der kunne tænke sig en fremtid indenfor brandvæsen, politi, Falck, forsvaret eller som fængselsbetjent.

En tilsvarende uddannelse begyndte i 2012 i Odense, men interessen har været så stor, at Svendborg nu også byder sig til.

Uddannelsen Uniform 112 retter sig mod unge fra folkeskolen, som ikke ønsker en gymnasial uddannelse.

Efter grundforløbet får de mulighed for at søge videre på HF, en erhvervsuddannelse eller i et af de uniformerede job.

Målet er at 20 - 25 unge skal ind på uddannelsen, der begynder i september 2013 på Svendborg Erhvervsskole i samarbejde med VUC Fyn, forsvaret, politiet, Beredskabsstyrelsen, Kriminalforsorgen og Falck.

- Vi håber især at tiltrække unge med anden etnisk baggrund end dansk, siger koordinerende uddannelsesleder Kim Nowak, Fyns Politi.

Oversigt

    Oversigt