Udsalg på godset

Auktion på Wedellsborg i dag. Det er ikke hver dag, det sker. Faktisk var det første gang - og folk strømmede til for at byde på jagtopsatser og servanter.

Godt 650 mennesker havde taget plads, da auktionen gik i gang kl. 12 søndag.

- Det er once in a lifetime. Det er fantastiske ting, der er her. Og det er jo ikke et åbent land, det her. Og så er det jo sjovt at se, hvad adlen kasserer til at sælge videre, fortæller en af de fremmødte.

- Der er enormt meget snobeffekt over det her. Og jeg kan også se, at folk har gjort noget ud af det - for nu skal de jo på Wedellsborg, siger Jim Lyngvild, der også var mødt frem for at byde på to jagttrofæer til væggen.

Men hvis man tror, at man kan få guld for småører, så kan man godt tro om igen.

- Jeg tror ikke, man gør rigtig mange kup her. Jeg tror, at mange af tingene går langt over vurderingen, fortæller Jim Lyngvild.

Oversigt

    Oversigt