Vestas-fyrede får hjælp

De 235 fyrede ansatte på Vestas i Rudkøbing får omfattende hjælp til at komme videre, når fabrikken lukker.

Straks efter meldingen om lukning af Vestas i Rudkøbing aftalte Vestas? ledelse og Svendborg Kommune at gå igang med hjælp til de berørte ansatte.

Jobcenter Svendborg har oprettet en filial på Vestas og der har været holdt informationsmøder om indsatsen for at hjælpe dem.

Svendborg Erhvervsskole har holdt kompetenceafklarende kurser som optakt til uddannelse og jobsøgning og de involverede A-kasser har givet råd og vejledning.

Næste trin er vejledningsmøder for samtlige ansatte, hvor uddannelsesinstitutioner vil være til stede med råd og oplysning.

Derefter holdes individuelle samtaler med jobcentret og uddannelsesinstitutionerne afholder kurser i jobsøgning.

Formanden for Svendborg Kommunes arbejdsmarkedsudvalg, Grete Schødts, mener der er grund til optimisme:

- Vi ser heldigvis at rigtig mange jobs skifter hænder på arbejdsmarkedet. Det håber jeg også sker for de fyrede medarbejdere på Vestas, siger hun.

Oversigt

    Oversigt