Børnehaver står for skud
For at få budgettet 2010 til at hænge sammen skal der spares godt 37 millioner kroner i Kerteminde kommune.
På driftsiden, hvor der skal spares 16 millioner kroner må Børn- og skoleudvalget holde hårdt for. Her skal der spares 10 millioner kroner, blandt andet ved at lukke og sammenlægge nogen af børnehaverne i Kerteminde by:
- Fyrrevænget lukkes og flyttes op i Grønnegården
- Driftsoverenskomsten opsiges med Mølleløkken
Håbet er så at den selvejende institution Mølleløkken vil lave en form for dagtilbud for eksempel til børn anbragt udenfor hjemmet, det skriver Fyens Stiftstidende.
Løsningen giver en besparelse på 900.000 kroner årligt. Samtidig spares der to millioner kroner til ombygning af institutionen i Fyrrevænget .