En pioner er død

Skaberen af den klassiske lystbåd, Bianca 27, Holger Leth Christensen, Rudkøbing, døde lørdag, 77 år gammel. Han stod bag lanceringen af lystbåde bygget i glasfiber i Danmark.

Indtil midt i tresserne blev lystbåde bygget i træ. Men det lavede bådebygger Holger Leth Christensen om på, da han i 1963 etablerede sig i Langelandsbanens nedlagte remise i Rudkøbing, skriver bianca27.net.

Her skabte han den første danske, seriefremstillede lystbåd i glasfiber, den klassiske Bianca 27.

Det følgende årti blev mere end 500 Bianca 27?ere søsat og en række andre modeller kom til.

Først i 70?erne købte Holger Leth Christensen Sagitta-værftet i Svendborg og blev dermed landets største bådebygmester med 225 ansatte.

Oliekrise og nye tider

Oliekrisen i 70erne førte til, at Holger Leth Christensen måtte skille sig af med værfterne, men senere etablerede han Blue Dane/Blue Leth værftet på Ellehaven i Rudkøbing og Leths Yacht Værft ved byens færgelejer.

Hans søn, Anders Leth Christensen overtog virksomhederne og i 2005 flyttede han dem tilbage til de haller, hvor det hele begyndte i 60erne.

Ifølge bianca27.net var Holger Leth Christensen aktiv i værkstederne til det sidste.

Og hvis man nævnte et sejlnummer på en Bianca 27, kunne han huske hvem han havde solgt den til!

Mere om Holger Leth Christensen

Oversigt

    Oversigt