Bombealarm afblæst

Det, der blev fundet på skinnerne ved Ringe Station var ikke en bombe og bombealarmen er afblæst.

Der var tale om en bombe lavet i pap, som en skoleklasse havde glemt, fortæller TV 2/FYNs reporter på stedet.

Ifølge Fyns Politi blev den brugt som filmrekvisit.

Politiet er ved at fjerne afspærringerne i området.

Alarmen gik klokken 13.30, da man fandt noget, der lignede dynamit på rangérskinnerne ved Ringe Station.

Politiet tog sagen alvorligt og afspærrede området, og togdriften blev indstillet mellem Aarslev og Kværndrup.

Men kort efter blev politiet kontaktet af forældre til børn i en 8. klasse, som har været ude at lave filmoptagelser på rangérsporet, der ikke bliver brugt.

De havde glemt filmrekvisitten i pap, der skulle forestillet dynamit.

Oversigt

    Oversigt