Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Kims nægter at stoppe salg af influencer-chips

Det nordfynske chipsproducent Kims kommer ikke til at stoppe salget af chips, som er lavet af influencere. Det siger Kim Ege Møller, der er kommunikationschef i Orkla Danmark, som ejer Kims, til DR.

- At stoppe salget ville være ret voldsomt, og vi kommer ikke til at gøre det. Det ville også være noget af en overreaktion at hive poserne ned af hylderne og sætte chipsene ud af produktion, siger Kim Ege Møller. 

I kampagnen Chips Battle kæmper influencerne Morten Münster og Jas og Mika om at lave den chips med den bedste smag. 


Kampagnen er blevet kritiseret blandt andet af Forbrugerrådet Tænk, fordi Orkla har brugt influencere, som har en del børn i deres publikum. Forbrugerrådet Tænk har opfordret Kims til at droppe salget af chipsene. Forum for Fødevarereklamer har også kritiseret reklamekampagnen.