Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Havneejer lander rekordregnskab på trecifret millionbeløb

ADP som blandt andet står bag erhvervshavnen i Nyborg har netop landet et rekordregnskab, hvor resultatet efter skat lyder på 120,7 millioner kroner.

Det er især driftsresultatet der er gået frem, og vokset med 40 procent. Nettoomsætningen steg også med 22 procent.

– De geopolitiske spændinger i verden medførte rentestigninger og trussel om recession. Det har selvfølgelig påvirket transportbranchen. Men på trods af det og selv med et højt investeringsniveau har ADP igen haft en rekordhøj vækst i omsætning og indtjening og dermed præsenteret et yderst tilfredsstillende regnskab, fastslår Christian Herskind, bestyrelsesformand ADP A/S i en pressemeddelelse.

På Fyn har udlejning af arealer på Nyborg Havn været med til at booste regnskabets bundlinje.

- Der er stor interesse i arealleje på Nyborg Havn, som vi skal udvikle endnu mere på i 2024, siger Rune D. Rasmussen, adm. direktør ADP.