Fyns Politi havde taget sine forholdsregler, så der ikke før kampen mellem OB og FC København på Odense Stiadion skulle blive ballade med de københavnske fans.
Endnu engang spærrede politiet Nørregade i Odense centrum af - og indrettede gaden til fanzone for FCK's fans. Det forløb stille og roligt.
- Det skal være en festlig søndag, og derfor skal de mange fans også have mulighed for at hygge sig op til kampen. Vi vil selvfølgelig være tilstede med vores velkendte dialogbetjente i gule veste, og når kampstart nærmer sig, vil vi følge de mange fans ud til stadion, sagde politikommissær Kenneth Taanquist fra Fyns Politi forleden.
Superligakampen starter klokken 16.00, og Fyns Politi forventer at være synligt tilstede i gadebilledet hele dagen.