Brandvæsen har lært af stormen

Odense Brandvæsen har lært af stormen for et år siden. Nu kommer der kraftigere pumper, et mobilt dige og en vandstandsmåler i Odense Havn.

I december 2013 oplevede Odense følgerne af stormen Bodil med vandstandsstigninger over 1,76 cm i Odense Fjord, Odense Kanal og Odense Havn. Og i 2006 nåede vandstanden angiveligt over 1,9 cm.

De erfaringer gør, at Odense Kommune har bevilget 1,3 million kroner til nye udstyr.

Det er nye og kraftige pumper, der kan sættes ind flere steder i Odense Kommune samtidigt. Et 150 meter nyt mobilt digesystem, et nyt SMS-varslingssystem til varsling af borgere i ramte områder og ny vandstandsmåler til havnen.

- Under stormen oplevede vi, at DMIs vandstandsmåler ved Gabet kom ud af drift. Med den nye måler i havnen får vi mere styr på, hvordan situationen udvikler sig, fortæller beredskabschef Mogens Bjerregaard, fra Odense Kommune.

Oversigt

    Oversigt