Fakkeloptoget i Odense er blot ét af 15 fakkeloptog i lang række byer i hele landet.
I Odense vil der være fokus på at mindes de døde hunde. Det sker med ét minuts stilhed på Brandts Klædefabrik. Herefter går fakkeloptoget mod Politigården i Odense.
Derudover vil arrangørerne gøre opmærksom på hundelovens indhold, og hvordan den kan ramme hundeejere og deres hunde.
Arrangørerne kræver at loven fjernes, og at ejerne af hundene i stedet gøres ansvarlige for deres hundes adfærd.
Fakkeloptoget i Odense starter fra Brandts Klædefabrik kl. 19 på fredag.