Efterlyser mand med refleksvest

Flere vidner har kontaktet Fyns Politi i sagen om et groft overfald på en 22-årig kvinde natten til lørdag. Politiet vil gerne i kontakt med mand med refleksvest.

Den 22-årig kvinde var på vej hjem fra en stor fest på universitetet, da hun pludseligt blev overfaldet af en ukendt voldsmand på et stisystem ved Munkebjergsvej og Forskerparken.

Uden varsel tog en mand fat i hendes skulder, holdt hende fast og slog hende to gange i hovedet med en vinflaske, hvorved flasken knustes.

Gerningsmandet slog med en vinflaske af mærket Verdi Raspberry, der har en lilla/rød etiket.

- Vi har fået et par henvendelser, som vi arbejder på i øjeblikket. Vi har blandt andet fået en henvendelse om en mand i refleksvest, der stod i krydset ved Niels Bohrs Vej og Munkebjergvej. Han kunne have set noget, så vi håber, at han henvender sig, siger vagtchef Kenneth Taanquist, Fyns Politi.

Oversigt

    Oversigt