Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

En vaskeægte petanquelegende kommer til Odense

Når den årlige petanque-turnering, Odense Open, bliver afholdt 18. maj i Ansgar Anlæg ved Assistenskirkegården, så bliver det med stjernedrys fra en af sportens allerstørste legender.

I en pressemeddelelse oplyser Odense Petanque Klub, at det er lykkedes at lokke den tidligere verdensmester Marco Foyot til at deltage i turneringen, der består af 64 deltagende doublehold fra fire forskellige lande.

"Odense Open er et højdepunkt i petanque-kalenderen, og vi er beærede over at have en legende som Marco Foyot til stede i år. Vi ser frem til at byde velkommen til alle deltagende hold og tilskuere til en dag med fantastisk petanquespil og fællesskab," udtaler Kenneth Dreyer, kommunikationsansvarlig i Odense Petanque Klub.