Det var en flok glammende bulldogs, der i aftes kunne tage bussen hjem fra Frederikshavn efter 4-0 pokalsejren over lokalholdet White Hawks. Den fjerde pokaltitel i Odenseklubbens historie. Det var ganske tydeligt, at sponsoren fra bryggeriet Vestfyen havde hjulpet spillerne med at slukke tørsten efter de hårde hundes hockeydyst.
- Det er fantastisk at et hold som Odense Bulldogs tager hele vejen til Frederikshavn og vinder ude i en skov, lød det fra Martin Larsen, der kort forinden havde sin karrieres højde punkt, da nettede kampens tredje puck.
Planerne for natten fik Martin Larsen overbragt i lidt kryptiske vendinger, men meningen står vist klar for de fleste:
- Det bliver en fest, hvor vi skal have de runde sko på. Det er helt sikkert. Vi skal have slipset helt op i halsen.
Frederikshavnerne var lovet en kæmpe sejrsfest på den lokale Buddy Holly. I stedet blev det Odenses natteliv, at sejren skulle fejres.
- Skid på Buddy Holly. Vi skal på Heidis – heeeeyy, brølede Martin Larsen ud i bussen, hvor kammaraterne beredvilligt svarede igen.
- HEEEEYYYY!