De eldrevne køretøjer er i følge initiativtagerne ideelle til det forgrenede stisystem i Odense. Planen er at tilbyde guidede ture gennem byen på fire og 10 kilometer i små grupper, der kører på Segway.
Segwaytours Odense vil både henvende sig til turister og odenseanere, og der vil blive mulighed for at få mere at vide om både Odense Å, Domkirke og H.C. Andersen.
En tur kommer til at vare mellem en og to timer, og prisen bliver mellem 350 og 495 kroner.