Se de vanvittige billeder: Bil bragede gennem Nettobutik - standsede først ved kassen

En bil er ved middagstid braget gennem et supermarked i Odense, midt i åbningstiden.

En bil er onsdag ved middagstid braget gennem vinduet til Netto-butikken på Nyborgvej, og stoppede efter den dramatiske entre ved siden af kasselinje 1 og 2 i butikken.

På turen beskadigede bilen også et el-skab, så letbanen kortvarigt var ude af drift.

Ingen er dog kommet til skade ved den usædvanlige soloulykke, som skete i supermarkedets åbningstid, oplyser Mads Boel fra Fyns Politi.

Butikken er dog blevet udsat for store ødelæggelser, og vil formentlig holde lukket i et par dage, da meget af elektronikken omkring kasserne er ødelagt, fortæller Sebastian Vinther, der er regionschef i Netto på Fyn og i Sønderjylland.

Det var en 72-årig kvinde, der førte bilen, har Fyns Politi oplyst torsdag. Hun slap uden skrammer. 

- Men det er ikke det, som har vores fokus lige nu. Vi har fokus på personale, kunder og en bilist som har oplevet noget meget voldsomt, siger han.

Foreløbigt har Netto rekvireret en krisepsykolog, som vil ankomme indenfor kort tid, og hjælpe personalet ovenpå den ubehagelige oplevelse. Netto vil også have fokus på at hjælpe personalet i de kommende uger, oplyser Sebastian Vinther, der fortæller at samme kriseplan som man bruger ved røverier er iværksat.

Ifølge TV 2 Fyns reporter på stedet er bilen fjernet fra butikken igen. Bilen var ikke mere medtaget, end at vejhjælpen selv kunne bakke den ud gennem glasfacaden.

Tryk på pilene for at se alle billederne i galleriet herunder:

Tip os

Oversigt

    Oversigt