Et sort uheld har ramt den kommende GOG-profil Frederik Tilsted. Hans nuværende klub Mors-Thy Håndbold har onsdag i en pressemeddelelse bekræftet, at den 24-årige bagspiller brækkede hånden efter en uheldig landing i en kamp mod netop GOG, og at han derfor er ude resten af sæsonen.
I december kunne GOG løfte sløret for, at Frederik Tilsted skifter til den sydfynske klub efter sommerferien, men ind til da må Frederik Tilsted altså se til fra sidelinjen, mens Mors-Thy Håndbold spiller de sidste kampe i sæsonen.