Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Ærøs borgmester håber på 'elastik' i stormflodspulje

Med stormflodsskader for op mod 50 millioner kroner har man på Ærø i den grad holdt øje med stormflodspuljen, som er en del af finansloven for 2024.

- Vi har jo henvendt os til finansministeren og miljøministeren med breve, og egentlig havde jeg håbet på, at de rykkede ud med en pakke til Ærø. Men det er klart, at når der også er andre, der har brug for hjælp, er man nødt til at se det i en helhed, lyder det fra Ærøs borgmester, Peter Hansted (S).

- Jeg er glad for, at man overhovedet har blik for det.

Fra puljens 125 millioner kan kommuner søge om dækning af 25 procent af udgifterne til udbedring af skader. Og er det svært at dække resten af beløbet selv, kan kommuner søge om et lån fra en lånepulje på 375 millioner kroner.

- Mit håb vil være, at man vil kigge lidt individuelt på det. Vi er en af de mindste kommuner med største skader. Så jeg håber, der ligger lidt elastik i de 25 procent.

De 50 millioner kroner svarer til omtrent en tiendedel af kommunens budget.