Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Borgmester afslører filmhold ved et tilfælde

Under en søndagstur til Helnæs opdagede borgmesteren i Assens Kommune, Søren Steen Andersen en hel hær af filmfolk, der havde slået lejr ved dæmningen til Helnæs. Det skriver han på Facebook.

Det er ifølge borgmesteren ikke første gang det sker. "Det er en kendt sag, at diverse bilfirmaer har lavet reklamefilmoptagelser på Helnæsdæmningen," skriver han i sit opslag.

Denne gang var parkeringspladsen fyldt med Volvo'er, selvom en kvindelig ansat på filmsættet ikke kunne bekræfte overfor borgmesteren, hvorvidt det var en reklamefilm for Volvo, der var under udarbejdelse.

"Ved siden af lå en nummerplade med ‘MLB 090’ på. Den tal- og bogstavkombination bruger Volvo netop i deres officielle billedmateriale," skriver borgmesteren videre.

Søren Steen Andersen gætter selv på det er en opdateret version af XC90-bilmodellen, der optages til reklamefilm på dæmningen. Tidligere har modellerne V60, XC60 og V90 figureret i reklamefilm optaget ved dæmningen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.