Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Det skriver anmelderne om vild Williams-fest

Anmelderne er noget uenige efter lørdagens brag af en afslutningskoncert på Heartland, hvor Robbie Williams gav den gas foran det rekordstore publikum ved Egeskov Slot.

Fyens Stiftstidende giver blandt andet fans ret i, at det nok var Robbies bedste koncert nogensinde.

- Af alle de finale-koncerter, jeg har overværet på Heartlands hovedscene, har jeg aldrig følt mig så underholdt som lørdag aften. Det kan godt være, Robbie Williams elsker Danmark. Men kærligheden er dæleme gengældt, skriver avisens anmelder.

B.T.'s anmelder ser dog noget anderledes på den aldrende sangers performance. 

- Til sidst ventede jeg mest bare på, at det var slut, skriver B.T.'s anmelder, der var træt af at høre på Robbie Williams brok over at være blevet gammel.

Også sangstjernes meget lange og meget hyppige snakkepassager irriterede anmelderen fra B.T., der dog ellers erklærer sig som Williams-fan.

Fyens Stiftstidende giver Robbie fem ud af seks stjerner.

B.T. kommer kun op på tre ud af seks stjerner.

20230611-002307-L-1920x1277we
Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix