Heartland har i dag offentliggjort 14 nye musiknavne til årets festival. Blandt de nye navne finder man både Anne Sanne Lis, Nile Rodgers og CHIC, samt de franske synthrockere Phoenix og det britiske fænomen Tom Odell.
Med offentliggørelsen er over halvdelen af årets musikprogram offentliggjort. Festivalen lover dog i en pressemeddelelse, at der er flere markante navne på vej.
Jeg er enormt glad for, at det er lykkedes at få Anne Sanne Lis til Heartland til deres eneste danske koncert i år. Det er tilmed deres første koncert i fem år, efter de solgte 70.000 billetter på deres turné i 2019. For mig er de i høj grad lyden af min egen barndom og ungdom, og jeg glæder mig til en kæmpe fest med masser af fællessang i de smukke omgivelser ved Egeskov Slot, siger direktør og musikchef Ulrik Ørum-Petersen.