Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

19 indbrud på 24 timer - politi advarer om indbrudsbølge

Det seneste døgn, har der på Fyn været 19 indbrud. Det fremgår af Fyns Politis døgnrapport. 

Juletiden er højsæson for indbrud. Det er en tid, hvor mange rejser hjem til familien. Dermed står masser af huse tomme landet over. 

- Vi er på vej ind i en tid, hvor der er en stigning i antallet af indbrud. Det er vi, fordi tyvene har en vished om, at der formodentlig er større værdier i hjemmene, og der er mange, der rejser hjemmefra, det fortæller Anders Therkelsen, vicepolitiinspektør ved Fyns Politi, og tilføjer, at de derfor opskalerer deres indbrudsindsats i denne tid. 

I døgnrapporten fremgår det, at indbruddene især drejer sig om stjålne smykker, elektronik og kontanter. Indbruddene dækker over både Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nyborg og Odense.  

Du kan læse denne artikel, og få nogle råd til, hvordan du bedst undgår indbrud.