Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Arbejderne kan fejre 1. maj på ugens varmeste dag

Med op til 15 grader ventes mandag at blive ugens varmeste dag, hvorefter det bliver mere usikkert.

Som om der ikke var nok mørke skyer over fagbevægelsen, så indledes 1. maj med en skyfront, der i nogle dele af landet bringer regn fra morgenstunden.

Generelt er landet dog vejrmæssigt mandag delt i to, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

- I den nordlige del af Jylland er der skyet, og der kan komme regn af og til. I resten af landet starter det med sol rundt omkring, siger DMI's vagthavende meteorolog Klaus Larsen.

I løbet af dagen bevæger fronten sig mod sydøst, og ved aftensmadstid ventes den at have indtaget hele Jylland og Fyn.

I aften og nat bliver det skyet med regn hist og her.