Bærsæson er i gang: Ahmad er kørt langt for at få fingre i de første
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Iranske Ahmad Arabkoohsar har lørdag taget en lang tur for et helt særligt bær på Fyn.
Bærsæsonen blev nemlig her skudt i gang på Ejlsøgaard ved Broby, og på trods af regnvejret kørte Ahmad hele vejen fra Esbjerg for at være den første til at få fingre i surkirsebærene.
- I iransk kultur elsker vi surkirsebær, så derfor kommer vi her hvert år for at få os en god portion, siger Ahmad Arabkoohsar der er kommet på Ejlsøgaard de sidste fem år.
Da TV 2 Fyn var forbi frugtplantagen lørdag regnede det kraftigt, men alligevel plukkede mindst 25 gæster løs.
- Det er gået super fint, og der har været tryk på, siger Jens Jørgen Hansen, der er glad for at folk kommer langvejs fra for at få de helt friske ribs, solbær og surkirsebær på gården.