Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Bonnesen vil have afgifter i køledisken - ikke på landbruget

Det fynske folketingsmedlem Erling Bonnesen (V) advarer mod at lægge afgifter på landbruget. 

Det siger han i Jyllands-Posten torsdag.

Samtidig opfordrer han til, at afgifterne skal lægges på varerne i køledisken.

Og det forslag er til stor begejstring hos en række Venstre-borgmestre.

- Hvis du skal minimere CO2-udledningen, så bliver du nødt til at lægge afgiften på varen ude i butikken, lyder det fra borgmester i Thisted Kommune, Niels Jørgen Toft Pedersen.

Dog er der ikke lutter ros til Erling Bonnesen. Han nævner i interviewet med Jyllands-Posten, at partiet venter på anbefalingerne, før en endelig model klarlægges.

Men ifølge Niels Jørgen Toft Pedersen er det noget sludder, at man skal vente på eksperterne for at have en politisk holdning.

- Så der er opbakning til Erling Bonnesen i den holdning, han har. Det behøver du ikke have en ekspert for at regne ud. Jeg er rimelig kontant her, siger Thisted-borgmesteren.