Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Derfor var der to legesyge jagerfly i luften over Fyn

Tirsdag klokken lidt i 11 bragede to jagerfly hen over Fyn, mens de fløj ind og ud af hinanden. Turen gik blandt andet lige over TV 2 Fyns lokaler på Olfert Fischers Vej, inden de hurtigt forsvandt ud i horisonten.

Men hvad var deres ærinde? 

En henvendelse til pressevagten hos Forsvarskommandoen gav hurtigt svar. I en skriftlig besked lyder det, at der er tale om "helt almindelig træningsflyvning". Præcis hvad øvelsen gik ud på for de to piloter oplyses dog ikke.