Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Fodboldfans stødte sammen med politiet

En gruppe af Brøndbyfans stødte sammen med Fyns Politi foran Odense Banegård Center i går aftes efter fodboldkampen mod OB.

Flere fodboldfans sparkede ifølge Fyens Stiftstidende til politibiler og mindst en person kastede med en flaske. Det endte med at betjentene trak stavene, skriver avisen.  

Mandag morgen bekræfter vagtchefen ved Fyns Politi, at der var ballade ved Odense Banegård Center efter kampen.

Vagtchefen oplyser også, at der i forbindelse med fanmarchen til stadion var flere tilfælde, hvor der blev kastet med ulovligt fyrværkeri, som formentlig var kanonslag. 

Opdateret 10:20: Kommunikationsrådgiver ved Fyns Politi Mads Boel oplyser, at i alt tre personer er sigtet efter gårsdagens fodboldkamp for blandt andet overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og overtrædelse af maskeringsforbuddet.