Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Fynsk bank får ni påbud - flere handler om hvidvask

Finanstilsynet har tirsdag morgen offentliggjort en redegørelse som giver hele ni påbud til banken Fynske Bank. Det skriver Finans Watch.

Ifølge mediet og redegørelsen som TV 2 Fyn også har set, er det blandt andet for lidt viden om kunderne og deres penge, som får tilsynet til at komme med påbud. 

I efteråret 2022 lavede Finanstilsynet en undersøgelse af flere danske banker. I januar i år var tilsynet på en målrettet hvidvask-inspektion i Fynske Bank, skriver mediet. 

Flere af de ni påbud indbefatter da også hvidvask.

Fynske Bank har filialer på Fyn og i Østjylland, hvor størstedelen af bankens kunder bor. Banken har ca. 43.000 kunder.