Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

I dette tidsrum lukker Storebæltsbroen

Torsdag den 16. maj klokken 20 lukker Storebæltsbroen i 45 minutter. Det sker i forbindelse med, at Sund og Bælt omlægger trafikken til dobbeltrettet trafik. Det skriver Sund og Bælt på sin hjemmeside.

Grunden til at Sund og Bælt omlægger trafikken er, at der skal udføres vedligeholdelsesarbejde på broen. Det omfatter blandt andet maling af ekspansionsfuger på den ene af broens to 325.000 tons tunge ankerblokke.

Trafikken vil være dobbeltrettet frem til fredag den 17. maj klokken 5 om morgen, hvor broen igen vil være spærret i 45 minutter, mens Sund og Bælt lægger trafikken om til normal. Mens trafikken er dobbeltrettet vil hastighedsgrænsen være sat ned til 80 kilometer i timen, og overhaling vil ikke være tilladt.