Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Knap 24.000 hektar jord i Syddanmark har udenlandske ejere

Hvis du tror, at dansk landbrug kun er dansk landbrug, så kan du godt tro om. Danmarks Statistik har nemlig opgjort ejerskabet af landbrugsjorden herhjemme og en del af det har udenlandske ejere. 

I Region Syddanmark er over 20.000 hektarer af landbrugsjorden nemlig ejet af personer eller selskaber i Holland, viser statistikken. Samtidig sidder tyske ejere på godt 2700 hektarer i regionen. 

Til sammenligning er 765.000 hektarer danskejet i samme område.  

I hele landet er knap to procent af landbrugsjorden ejet af udlændinge. Den mest betydende nation blandt de udenlandske ejere er Holland, som ejer 79 procent af den udenlandsk ejede jord. Herefter følger Tyskland med 11 procent af den udenlandsk ejede jord.

Oversigt over ejerskab og areal fra Danmarks Statistik.
Oversigt over ejerskab og areal fra Danmarks Statistik.
Foto: Screenshot Danmarks Statistik