Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Kraftige tordenbyger kan spolere jagten på påskeæg

Hvis du har planlagt, at du skal ud og gemme påskeæg i haven, så børnene kan finde dem på søndag, så kommer her en advarsel: Det kan godt blive en særdeles våd affære. 

TV 2 Vejrets prognoser viser således, at der er risiko for kraftige tordenbyer søndag, som også er påskedag. Det skriver TV 2 Vejret. 

- Påskevejret ser meget ustadigt ud. Lavtryk og fronter bevæger sig som på en motorvej fra Sydvesteuropa mod Danmark, forklarer meteorolog på TV 2 Vejret, Lone Seir.

Ifølge hende kan det ikke udelukkes, at tordenbygerne kan give skybrud lokalt søndag. 

Det er de store forskelle i temperaturerne i luften henholdsvis nord- og syd for Danmark, der udgør en sprængfarlig cocktail. 

- Den store temperaturkontrast skaber en potentiel krudttønde over Danmark, siger hun. 

Skærmbillede 2024-03-28 134718
Foto: TV 2 Vejret
Skærmbillede 2024-03-28 134825
Skærmbillede 2024-03-28 135334
Foto: TV2 Vejret