Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Museer har rekordmange gæster

17,4 millioner gange blev de danske museer besøgt i 2023. Det er dermed det højeste antal gæster, der er blevet registreret i 40 år, siden Danmarks Statistik begyndte at føre statistik over museerne i 1984.

Det oplyser Danmarks Statistik på sin hjemmeside.

Her viser tallene også, at de statsstøttede museer tilsammen har haft 14,5 millioner besøg, hvilket er syv procent flere end i 2019 - før corona.

Samtidig stod museerne uden statsstøtte kun for 2,9 millioner af besøgene.

2023 er desuden det første år, der ikke er påvirket af coronapandemien, skriver Danmarks Statistik.