Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Ny kampagne skal sikre tusindvis af sygeplejersker

Danmark kommer til at mangle 8.200 sygeplejersker i 2030, hvis ikke flere vælger at tage uddannelsen. Derfor er Region Syddanmark, Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark, UC SYD, UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole og de syddanske kommuner gået sammen om en ny kampagne, der skal få flere til at vælge sygeplejefaget til. Det skriver regionen i en pressemeddelelse. 

De seneste år har der været et bekymrende lavt optag på sygeplejerskeuddannelserne. og derfor håber Regionsrådsformand i Region Syddanmark, Bo Libergren (V), at en kampagne kan hjælpe. 

- Jeg er glad for, at vi er så mange aktører, som samarbejder om denne kampagne. Det vidner om, at det er en vigtig sag, og jeg håber, at vi med kampagnen kan sætte fokus på, hvor meningsfyldt sygeplejerskefaget er, og at flere dermed får lyst til at søge ind på studiet. Vi har lige nu de sygeplejersker, som vi skal bruge, men når vi ser ud i horisonten, så er vi bekymrede.