Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

OB i ny fiasko mod bundhold

OB jagtede tirsdag aften sin første hjemmesejr i sæsonen, men sådan skulle det ikke gå. Slet ikke.

Allerede efter ni minutters spil kom fynboerne bagud til nedrykningstruede Vejle. Jyderne scorede kort efter også til 0-2, men målet blev annulleret af VAR.

I anden halvleg fik OB's Tom Trybull sit andet gule kort i kampen, og dermed blev han vist ud.

Det lykkedes ikke OB's ti mand at komme på måltavlen, og med nederlaget har Vejle, som ligger lige under nedrykningsstregen, nu kun to point op til OB, der for alvor blander sig i nedrykningsdramaet igen efter endnu en fiasko på Odense Stadion.