Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Regeringen stifter endnu en ligestillingspris

For 6 måneder siden lancerede kulturminister Jakob Engel-Schmidt regeringens første ligestillingspris - nu er regeringen klar med endnu en af slagsen.

Danmarks ligestillingsminister, Marie Bjerre (V), har stiftet Ligestillingens Pris, som skal uddeles årligt.

- Vi har formelt set ligestilling i vores lovgivning, men der er stadig så meget i vores samfund, som spænder ben for os.

- Det er vi nødt til at tage et opgør med, og derfor synes jeg, vi skal være bedre til at hylde dem, der går forrest, inspirere andre, som er med til at bryde nogle kønsstereotype normer i vores samfund og dermed også bane vejen for andre, siger Marie Bjerre.

Prisen bliver uddelt til december, og kandidater til prisen kan indstilles gennem ministeriets hjemmeside.