Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Så meget kan et par fliser for meget på traileren koste dig

Påskeugen er blandt andet højsæson for havearbejde. Det betyder også, at der traditionelt er travlhed i byggemarkederne og på genbrugspladserne. 

Inden du læsser traileren med fliser til den nye terrasse, så er det en god idé at tjekke, hvor meget du må læsse på din trailer. Sådan lyder opfordringen fra Fyns Politi på Facebook. 

Ordensmagten henviser samtidig til en beregner, som Rådet for Sikker Trafik har lavet, hvor du kan beregne, hvor meget du læsse på din trailer. 

Det er farligt at køre med overlæs, men der er også en god økonomisk grund til at afholde sig fra det. Hvis du bliver stoppet af politiet med overlæs på traileren, kan det koste en bøde på  75 kroner per procent overvægt og mindst 1.000 kr.

Hvis du fylder 200 kilo for meget i en trailer, der må veje 500 kilo, giver det en bøde på 3.000 kroner, da det er en overskridelse på 40 procent.

Overlæs kan både være i forhold til, hvad traileren må laste, men også i forhold til, hvad bilen lovligt må trække, og hvad dit kørekort giver lov til at køre med.  

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.