Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Skadestuen i Odense med klar opfordring: - Lad cyklen stå

På grund af sne- og isglatte veje og fortove oplever skadestuen i Odense ekstra travlhed med længere ventetider for patienter.

Derfor er opfordringen fra skadestuen klar.

- Lad cyklen stå. Sørg for at få noget ordentligt fodtøj på, når du skal ud, siger Anne Bejlegård List, der er chefsygeplejerske i Fællesakutmodtagelsen, som dækker skadestuen og traumecentret.

- Vi har set mange, der prøvede at cykle, men de kunne ikke stå fast på cyklen og falder ned og slår anklerne, og vi har set gående, der er blevet overrasket over, at de rammer noget is, fortæller hun.

Fredag blev der registreret 120 skader på skadestuen i Odense. Gem din løbetur til i næste uge, hvor der igen kommer plusgrader. 

- Lad løbeskoene blive hjemme. Find på noget andet.

- Lad være med at gøre de ting, du plejer, og vær ekstra opmærksom, når du går ned ad trapper. Salt har ikke den samme effekt, når det bliver så koldt, siger Anne Bejlegård List.