Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Store forventninger til forhandlinger: - Vi venter i spænding

Kulturminister efter kulturminister har givet aben videre. Men efter ti års venten kan en museumsreform - måske - snart blive til virkelighed.

Det er i hvert fald håbet på Øhavsmuseet i Faaborg, hvor museumsdirektør Peter Thor Andersen går rundt med store forventninger til den aftale, som gerne skulle komme ud af de forhandlinger, som kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) leder i øjeblikket.

- Jeg tror, at den for første gang vil viske tavlen ren og lave en fordeling, hvor der er noget logik, siger Peter Thor Andersen.

Derfor er historien vigtig: Aftalen vil afgøre, hvor mange penge dit lokale museum her på Fyn vil få fra staten fremover. I dag får fynske museer markant mindre end andre steder i landet. Det har betydning for, hvad du oplever som gæst.