Tre biler involveret i harmonikasammenstød: Storebæltsbroen åben igen efter uheld
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Opdateret 13:03: Broen er nu åben for trafik igen, og der er ifølge Sund- og Bælt ikke længere kødannelse.
Der er sket et harmonikasammenstød på Storebæltsbroen med tre biler. Der var i alt otte person fordelt på de tre biler involveret. En person har trykken for brystet som følge af uheldet og bliver tilset af en ambulance. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Henrik Strauss.
- Man er ved at bugsere bilerne ind i nødsporet, og det giver et kortvarigt ophold i trafikken, siger Henrik Strauss.
På grund af uheldet har Sund- og Bælt valgt at lukke broen for trafik i retning mod Fyn ved betalingsanlægget.
- Jeg kan fortælle, at der er sket et uheld på vestbroen i retning mod Fyn, og det har skabt en del kødannelser, siger Mads Eshøj, der er trafikleder hos Sund- og Bælt.
Sund- og Bælt har derfor valgt at lukke broen for ikke at gøre kødannelsen på selve broen værre.
- Det er for, at vi ikke fylder hele broforbindelsen med biler. Det er ikke hensigtsmæssigt, siger Mads Eshøj.
13:02 I retning mod Fyn er der ikke længere kødannelse.
— Sund & Bælt (@sundogbaelt) March 29, 2024
12:47 I retning mod Fyn er broen åben for biltrafik. I retning mod Fyn advares der imod kødannelse.
— Sund & Bælt (@sundogbaelt) March 29, 2024
12:09 I retning mod Fyn er der lukket for al biltrafik på grund af uheld.
— Sund & Bælt (@sundogbaelt) March 29, 2024
Færdselsuheld på Storebæltsbroen - lavbroen retning mod Fyn ⚠️ 2. vognbane spærret, men trafikken glider. Kør forsigtigt i begge retninger og hold opmærksomheden på kørebanen frem for uheldet. Vi er på vej frem. Mvh. Vagtchefen #politidk
— Fyns Politi (@FynsPoliti) March 29, 2024