Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Tre mænd fra narkotikanetværk anholdt på Fyn og i Jylland

National enhed fo Særlig Kriminalitet, NSK, har anholdt tre personer fra narkotikanetværk på Fyn og i Syd- og Sønderjylland. Det skriver NSK i en pressemeddelelse på deres hjemmeside.

Det er sket onsdag, og de tre mænd er 33, 33 og 41 år. De er sigtet for i flere omgange i 2020 at have modtaget og videredistribueret cirka et ton hash i Danmark, der er indsmuglet fra Spanien.

Også i Spanien er to mænd i samme forbindelse blevet anholdt og er foreløbigt varetægtsfængslet. 

- På baggrund af godt internationalt samarbejde med de spanske myndigheder har vi ved en koordineret anholdelsesaktion anholdt fem mænd i Danmark og Spanien. Vi har mistanke om, at mændene er en del af et organiseret narkotikanetværk, der har indsmuglet store mængder hash fra Spanien til Danmark, hvor narkotikaen er blevet videredistribueret i det kriminelle miljø. Med anholdelserne har vi fjernet et centralt led i et organiseret narkotikanetværk, siger vicepolitiinspektør i NSK, Lars Feldt-Rasmussen.

De tre mænd, som er anholdt i Danmark, bliver torsdag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde.