Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

TV 2's dækning af skole-sag får intern kritik

Seernes redaktør på TV 2, Lars Bennike, er ikke enig i dele af TV 2's chefredaktions forklaring om mediets dækning af en sag på Borup Skole i Køge Kommune. Den overraskende kritik gives i en klumme på TV 2's hjemmeside.

Med overskriften "Små skolebørn udsat for voldtægt og overgreb af andre børn" sidste uge satte TV 2 Borup Skole i søgelyset. I den forbindelse er mediet blandt andet blevet kritiseret for deres brug af ordet "voldtægt" i dækningen, og at det ikke har foreholdt den anklagede part anklager om voldtægt.

Selvom chefredaktionen på TV 2 henviser til blandt andet dækningen af sagerne fra Agedrup Skole i Odense, hvor forældre heller ikke er forelagt beskyldninger om krænkelser, så vurderer seernes redaktør, at TV 2 burde have forelagt beskyldningerne for drengens forældre, så begge parter fik mulighed for at komme til orde, inden historien gik i luften.