Det er slut med det solrige septembervejr, og i denne uge begynder efterårsvejret for alvor.
En koldfront er på vej ind over landet, og i den forbindelse har TV 2 Vejret udsendt varsel om skybrud for hele Fyn samt hele Jylland.
På Fyn gælder varslet mandag fra klokken 11 til 21. Der kan - især i Jylland - komme kraftig torden i løbet af dagen.
Skybrud er defineret ved minimum 15 millimeter regn i løbet af en halv time, hvilket kan resultere i blandt andet oversvømmede kældre eller viadukter.